FBL-Holbæk efterlyser gode eksempler på restaurering eller istandsættelse af bygninger/ bygningsanlæg/ haver/ parker/ landskaber i hele Holbæk Kommune. Arbejderne skal være gennemført indenfor de sidste par år.
Vi henvender os til alle vores medlemmer men også andre, som besøger vores hjemmeside.
Prisen tildeles den bygning, det bygværk eller den landskabelige attraktion, som bidrager til bevarelse og berigelse af den fysiske kulturarv.
Det vil fortrinsvis være en bygning som er nænsomt renoveret og bragt i overensstemmelse med bygningens oprindelig tænkte arkitektur. Men det kan også være præmiering i forbindelse med bevarelse og styrkelse af afgrænsede bymiljøer eller landskabelige elementer.
Bestyrelsen vurderer de indkomne og nominerede projekter og udvælger suverænt hvem plaketten tildeles.
Skriv til info@fbl-holbaek.dk. Send en adresse og gerne et foto også, hvis I har.
I er også velkomne til at henvende jer til formanden Birgitte Degener på mobil 4023 4779.