Vi har tidligere annonceret, at Birgitte Degener overtog formandsposten i FBL-Holbæks bestyrelse fra august 2024 frem til september 2025. Med nogen forsinkelse følger her et par ord om hende:
Birgitte er bygningsarkitekt fra Arkitektskolen i København. Hun arbejder fortrinsvis med restaurering og har i en lang årrække været ansat i arkitektfirmaer som Bornebusch Tegnestue (som bl.a. tegnede Holbæk Seminarium). Desuden har hun arbejdet som projektleder i bygherreorganisationen i Gentofte Kommune. Hun har eget arkitektfirma, som hun nu driver på 16. år.
Birgitte har været medlem af FBL-Holbæk i 10 år og i en menneskealder i Landsforeningen By og Land. I Holbæk har hun boet de sidste 10 år.